Hvordan arbejder Frie Heste

Tegning af Kista Abelsen

Foto af pressefotograf Alex Tran

Kritik af mine meninger og af mine måder

 

 

Jeg har i al den tid jeg kan huske fået meget kritik og er blevet mobbet meget på grund af den måde jeg ser tingene på og på grund af den måde jeg gør tingene på.

 

Og det får jeg stadig - jeg får af vide, at jeg er latterlig, at jeg ikke har forstand på heste, at jeg lukker en gang vås ud, at jeg er bange for heste, at jeg er bange for at sætte mig op på den enkelte hest, at jeg ikke kan ride og at når jeg ikke gør og håndtere hestene på den måde "alle andre gør" så er det fordi jeg ikke kan, ikke tør, ikke har kendskab til det og i det hele taget at jeg ikke gør noget "rigtigt".

 

Jeg viger tilbage når heste bider, sparker, stejler, sætter i løb eller på anden måde siger fra og det gør jeg - ikke fordi jeg er bange, men for at vise hesten at jeg ikke vil gøre den ondt og, at jeg ikke vil tvinge tingene igennem.

 

Jeg har på ingen måde hverken bedt dig eller noget andet menneske om at gøre tingene på min måde, se tingene på min måde eller på nogen måde være enige i det jeg gør eller siger og det gør jeg heller ikke med dette hjerteprojekt og ej heller med denne hjemmeside.

 

Det, at jeg tager heste og ponyer ind, ingen andre turde eller kunne, er noget jeg gør for hestene og det er noget jeg gør i mit eget liv, i min egen hverdag og på mit eget sted og jeg gør det kun for hestene.

 

På den anden side har jeg haft med flere hundreder af heste at gøre gennem mit lille, korte liv og ikke en af dem har jeg måttet opgive og jeg er sådan set ligeglad med hvad mennesker mener for hestene forstår godt hvad det er jeg gør og responderer positivt på det.

 

På den anden side har jeg altid ment og det mener jeg stadig: at hvis et menneske har brug for, at bruge aggressivitet, smertepåførsel eller andet udstyr end en almindelig sadel og et almindeligt hovedtøj uden skarpt bid og uden stramt næsebånd - så må det være fordi at mennesket i bund og grund er hundeangst for det store, smukke dyr de rider og håndterer og enten må det menneske tone ned og ride en mindre hest, som mennesket ikke er bange for eller finde sig en anden sport. INTET kan retfærdiggøre at smertepåføre en hest eller være aggressiv overfor den - INTET.

 

Og i de slemme tilfælde hvor mennesket påfører hesten skade, vil jeg sige, at det menneske har brug for hjælp - for hvordan kan man kalde sig et sundt og velfungerende menneske og samtidigt påføre et andet levende væsen skader???

I det hele taget mener jeg, at der er noget galt med de mennesker, der påfører heste og andre dyr smerter, angst og stress.

 

Og hvis du føler negativt ved de meninger jeg har der, så lad være at læse videre!

 

 

 

 

Individuelle personligheder og historier og forskellige kroppe

 

 

Frie Heste arbejder fuldstændigt udfra, at hver hest og pony er en helt ny historie.

 

Mange gange gennem mit arbejde med heste, har jeg måttet opfinde nye måder på stedet overfor en hest eller nye ting eller en helt ny rækkefølge af hvornår hesten og jeg gør hvad.

 

Og de er forskellige på alle måder og de kommunikerer og forstår derfor også forskelligt og de kommer igennem deres angst og/eller stress på forskellige måder og i forskelligt tempo.

 

Så arbejdet, behandlingen af og omgangen med hver hest er her på stedet fuldstændig individuel - på alle måder fuldstændig individuel.

 

Og altid kærlig og uden smertepåførsel og med så lidt og SÅ behageligt udstyr som muligt.

 

 

 

Ridning er ikke vigtigt

 

 

De fleste mennesker anser en hest eller pony for at være ligegyldig og værdiløs når man ikke kan ride den, men her er det ikke vigtigt.

Jeg elsker at ride og har altid gjort det, men hvis hesten ikke har det godt eller den bliver bange eller stresset af at få sadel og hovedtøj på eller når man sætter sig op, får jeg det skidt af at gøre det.

 

Det at få den enkelte hest eller pony til at genfinde sin glæde, tillid, ro og overskud, bliver det vigtigste og her er det ligegyldigt om den enkelte hest eller pony tager 1 år eller mange år om at genfinde sig selv.

 

Jeg mener, at vi som mennesker har en pligt og et ansvar i at behandle dem og alle andre dyr ordentligt, med kærlighed og med respekt bare fordi de er i live - de er levende væsener. De er ikke til for vores skyld - de er ikke et stykke legetøj man kan købe og så smide væk, når det bliver kedeligt - de knytter bånd, de føler, de tænker, de ser, de hører - med andre ord - de er levende væsener nøjagtigt lige som du og jeg er levende væsener.

 

Fungerer det ikke mellem dig og din hest, er det bedste naturligvis at forsøge at finde et andet hjem til den.

Og opstår der sygdom, arbejdstab, dødsfald, skilsmisse eller andet, der gør, at man ikke kan passe, ikke har råd, tid eller overskud til sine hest/heste, er det bedste naturligvis også at finde et andet hjem til den/dem.

 

 

Frem og tilbage

 

 

Når en pony eller hest ankommer, skal den lige have tid til at falde til og se både mennesker og de andre dyr an og den skal lige opleve at den får mad, vand og kommer ud og ind og finde rytmen her på stedet.

 

Naturligvis er jeg jo nødt til at håndtere den lige fra den ankommer, men nogle gange tager helt almindelige ting meget tid - det kan være at den er bange eller aggressiv når jeg skal ind med morgen- eller aftensmad og så tager jeg den tid det nu tager at få hesten til at falde til ro og det uden at presse på med det - nogle gange skal jeg bare stille og roligt ind med maden og stille og roligt ud igen og andre gange bliver jeg bidt, forsøgt sparket, forsøgt mast osv og så er det individuelt om hesten har brug for at jeg siger nej eller om jeg beroliger eller det kan være at jeg må ud så hurtigt som muligt og lige efter igen åbne boksdøren op ganske kort og hilse på hesten og med tiden snakke og nusse lide mere og mere - det er individuelt.

 

Hvis man presser for meget på, gør man bare angsten dybere.

 

Der er kun en ting, der kan få heste til at reagere "vildt og tosset" og det er angst og den angst er påført af mennesker - det er ikke hestens natur.

 

Så er der grime af og på og blive trukket ind og ud mellem boks og fold og det kan også være meget angst- og stressfyldt for nyankomne når de har haft dårlige oplevelser med det.

De kan også have haft dårlige oplevelser med noget andet og så være bange for hvad man kan finde på når de er i grime og snor.

De kan springe i luften og det er bare med at tage det helt roligt og berolige hesten og efter nogle måneder, bliver hesten mere og mere sikker på, at det ikke er ubehageligt at få grime og snor på og af og komme ind og ud af boks.

 

Det samme gælder at få dækken af og på og det gælder alt andet, men her starter jeg helt forfra med de helt almindelige hverdagsting og det er vigtigt at hesten for ros, får den plads den har brug for og at den får tid til virkelig at stresse af. Hesten tør jo ikke at slappe af før den føler at den kan slappe af - den er et byttedyr i sine instinkter og har de først oplevet, at noget er farligt eller smertefyldt eller stressfyldt - så tager det lang, lang tid før den kan give slip og sætte sig selv fri - for tænk nu hvis der sker noget skidt igen, så må jeg være klar til at forsvare, til at løbe, til at ......

 

De er meget følsomme og sensitive - både i deres store, smukke fysiske krop og i deres sind og følelser og ja de har følelser - hvordan skulle de ellers kunne knytte bånd og overleve i en gruppe - for de er også flokdyr.

 

De er lige som mennesker - komplekse med både instinkter indbygget i kroppen og med følelser, sind, hukommelse og de kigger hvert menneske lige i hjertet og afslører hvordan du er indeni.

Og heste prøver at fortælle dig det - hvordan du er -, men de færreste tror, at hestens opførsel har noget med dem selv at gøre.

Mennesker giver hesten skylden for dens opførsel og det er lige omvendt.

 

Der er dog en meget stor forskel på dyr og mennesker - dyr er meget ærlige og det er de fleste mennesker ikke.

 

Stille og roligt finder hver enkelt hest ud af at de får mad nok, vand nok, kommer ind og ud hver dag og får dækken af og på enten inden de kommer ud eller når de kommer ind og fordi de er vant til at de skal en hel masse, vil den enkelte hest eller pony gerne rides efter et stykke tid. Så gør vi det og så bliver den bange igen fordi den før har oplevet noget skidt ved det og nogle af dem dropper jeg at ride inden jeg har sat mig op fordi den blev fuldstændig stresset eller bange af det og andre når at opleve at det er med blød sadel, uden næsebånd og for løse tøjler og ridning via vægt og stemme. Og det er for de fleste en helt ny oplevelse og den skal de så lige tygge på og stresse af på bagefter fordi det ikke var hård ridning.

I alle tilfælde får de ros og får at vide at det er ok og helt i orden - jeg forstår godt at de blev bange og det er ok.

 

Og så kan der gå flere måneder eller der kan gå over 1 år, inden vi prøver med ridningen igen og det samme gælder også med longering og alt andet træning.

Nogle synes det er super skønt at komme på ridetur eller gåtur udenfor grunden og andre bliver totalt stressede af at komme udenfor grunden.

 

Selv om noget er lykkedes med en af hestene en eller få gange, kan den godt "gå tilbage" til angst ved de selvsamme ting og det sker mange gange i løbet af hvert forløb - det er når de slipper noget af det dårlige de har oplevet - så dukker det op til overfladen og det er en virkelig positiv ting når en hest opfører sig angstfyldt eller aggressivt ved ting, der ellers var lykkedes for den og jeg, da det betyder at hesten slipper nogle af de angst/stressfyldte oplevelser og det er kun i en periode og så bliver den meget mere afslappet og rolig efter den periode.

De skal jo have de dårlige, angstfyldte og stressfyldte oplevelser ud af både sind, følelser og krop og det er positivt når de tør og for hver gang en hest tør - modigt.

 

SÅ det er frem og tilbage i flere år og hestene gør et fantastisk benarbejde med dem selv gennem hele forløbet - modige, smukke sjæle i gudesmukke kroppe.

 

 

 

Indlæring

 

 

 

Hestes indlæring er, at den kun kan lære en ny ting af gangen og stille og roligt og i små skridt af gangen - den er nødt til først at forstå hvad det er man gerne vil lave sammen med den og derefter at føle sig ind på om det nu er farligt eller ej og så først derefter lærer den den nye ting i små skridt af gangen.

 

Men når en hest så først kan noget, så kan den det også resten af livet.

 

Det eneste, der kan ødelægge det, er hvis der kommer en person og behandler hesten hårdt ved at gøre netop den ting sammen med hesten, eller presse den frem i det, så kan det være ødelagt resten af hestens liv.

 

Og det gælder både at indlære hesten nye ting eller at aflære den dårlige oplevelser - kun en ting af gangen og i små skridt og det, der er specielt ved at aflære hesten dårlige oplevelser ved ting er, at give den tid og plads - pres ikke, giv plads og giv dig god, god tid til hver lille ting og det gælder uanset om hesten ikke vil gå frem fordi den er bange eller om den sætter i vild galop eller stejler eller bider og sparker - fordi den er bange.

Giv tid, giv plads og kan du ikke det, så lad være med at tage en hest eller pony ind, der har problemer eller søg hjælp og råd hos nogle, der med succes har prøvet det før.

 

 

Heste og ponyer må godt sige fra

 

 

Her på stedet må hestene gerne sige både til og fra.

De må gerne sige fra når noget er for meget for dem eller når de alligevel ikke er klar til noget de selv troede de var klar til.

De må også gerne sige til når de er klar til noget eller når der er noget de gerne vil eller gerne vil have.

 

De er faktisk ret fornuftige hvad angår dem selv når de finder ud af det og er ret gode til at sørge for deres eget velbefindende når de finder ud af at de gerne må, bliver både hørt og set og, at de får det , de har brug for.

 

Vi mennesker har jo gjort os til herrer og ejere over heste og andre dyr, så er det også vores pligt og ansvar, at sørge for at de får hvad de har brug for uanset om det er fysisk, om det er psykisk eller om det er følelsesmæssigt.

Naturligvis skal vi også sætte grænser, men kun de grænser der er nødvendige for at passe på, at de ikke kommer til skade eller de ikke bliver syge eller usunde, og så alle individer der er på stedet kan være der uden at få det dårligt eller komme til skade og ellers ingen andre grænser end det.

 

 

 

Kommunikation = tillid = frivilligt samarbejde

 

 

 

Det, at hesten oplever at den får hvad den har brug for og, at den bliver kærligt behandlet, hørt, set, forstået , får ros, får tid, ro og plads og bare får lov at være den, den er uanset om den er bange, har det skidt, har det godt, er legesyg, driller og finder på noget eller om den gerne vil lave noget eller om den bare har brug for at slappe af, giver den tillid og stille og roligt kommer hver enkelt hests eminente evne frem til at samarbejde på alle måder, i alle situationer og med føling og forståelse for hvert enkelt individ uanset om det er andre heste, hunde, katte, fugle, de vilde dyr, mennesker her eller gæster.

 

I deres natur er denne evne fuldt indbygget fordi de er flokdyr og de i bund og grund er både meget kærlige og legesyge dyr - de skal bare have lov at finde ud af, at de her er elsket, holdt af og hører med i flokken som et vigtigt individ og mindes om hvordan det er at være i en flok.

 

Og jeg går skridtet videre med heste og alle andre dyr og kommunikerer med dem og forbereder dem på hvad jeg har tænkt mig og hvorfor og altid, at det er kærligt og hvad der virkelig her er vigtigt er, at være troværdig og tillidsværdig og hvad vil det så sige?

 

Det vil helt enkelt sige, at det man siger, er det man gør og det man gør, er det man siger og lover man noget, så holder man det til punkt og prikke for ellers er kommunikationen og det, at forberede en hest på noget fuldstændigt ligegyldigt for så kan den jo ikke stole på det du siger og ej heller på det du gør - ganske enkelt.

Vær ærlig og lyv ikke - hesten kan kigge lige igennem dig og den gør det og du får det du giver og du får det, du er.

Kan man ikke stole på dig og er du ikke ærlig, får du aldrig et frivilligt samarbejde med en hest eller en pony.

Frivilligt samarbejde betyder generelt at du kommunikerer med din hest eller med hestene og de så helt , af sig selv, gør det, der er aftalt mellem jer.

 

For eksempel kommer de selv hen og får grime på og går med uden problemer eller de kommer selv hen og bliver striglet og får renset hove - de kommer selv hen fra folden når I har aftalt at I skal lave noget den dag eller de går selv ind i deres egen boks eller går selv på fold når du åbner boksen osv osv

 

Det er en helt fantastisk oplevelse hver gang det sker uanset om jeg gør det samme med den samme hest millioner af gange og det er helt ekstatisk når det sker første gang med en hest og for hver ny ting den gør det ved - ubeskriveligt og en stor, stor ære hver evigt eneste gang.

 

Og de kan det også med hensyn til ridning, men det tager tid at omskole en hest, der har lært de mere traditionelle måder at ride på - men de kan det med tillid og god tid og det er lige så ubeskriveligt fantastisk at opleve og de elsker det selv når de har forsået hvad det går ud på - kommunikation, tillid, frivilligt samarbejde.

 

Heste og ponyer er i mine øjne helt fantastiske væsener, majestætiske sjæle i gudesmukke kroppe og med eminente samarbejdsevner, der langt overgår menneskers evne til at samarbejde og fungere som individer i en flok. Heste og ponyer har lært mig meget og jeg lærer stadig af dem og det regner jeg med at gøre resten af min tid på jorden.