Sponsorer

Tegning af Kista Abelsen

Foto af pressefotograf Alex Tran

 

Langt om længe er jeg kommet på en ide til hvordan jeg kommer uden om de negative og mistænksomme folk, der tror jeg vil tage imod deres penge og bruge dem til mig selv.

 

Jeg har talt med min foderbutik og det synes han var en genial ide - han ved jo også hvordan jeg har kæmpet mod folk, der tror jeg bruger pengene på alt andet end hestene - jeg bruger faktisk pengene på hestene, men det tror folk ikke på.

 

FODER:

 

Så hvis man vil støtte hestene her, så kan man få lavet en donationskort til hestefoder hos:

 

Foderbutikken Frisbjerggaard

Lumby-Tårupvej 34

5270 Odense N

tlf: +45 65 95 40 21

mobil: +45 40 46 40 21

 

tal med Bent-Ole

 

www.foderbutikken-frisbjergaard.dk

 

Bent-Ole skal bare have dit navn, tlf og email adresse og så sender han faktura på det beløb du har bestemt til hestefoder

 

HØ OG WRAP:

 

vil du hellere støtte med hø og wrap, har jeg aftalt med min leverandør, man kan sende en email til mig på frieheste@gmail.com og så får du tlf og navn til min leverandør og kan betale til ham.

 

HALM:

 

og vil du hellere støtte med halm, så er det hos Skovlund

ring og aftal nærmere med Kenneth på +45 26 37 18 97

 

SMED:

 

Og vil du gerne støtte med smed så er det Haulunds Beslagsmedie

email til Kristian smed på: haulundbeslag@gmail.com

med dit navn, tlf, e-mail og beløb og så sender han en faktura til dig

 

For alle 4 leverandører fungerer dette som et gavekort fra dig til Frie Heste, men så kan du bestemme om din støtte skal gå til foder, halm, wrap og hø eller til smed. På forhånd og af hjertet tusind tak <3 <3 <3

 

 

 

Til at starte med var der sponsorater i form af:

 

Bigballer halm fra halm 80 - de sagde ville give 24 bigballer og da jeg havde hentet 12 stk fik jeg af vide, at så var det vist nok!!!

frugt, grønt og brød fra Fakta Søndersø - fakta lavede affald om til varme, så stoppede det.

pengegaver fra private - tusind, tusind tak

brugt udstyr som gaver fra private - tusind, tusind tak

vitaminer og mineraler fra Vitfoss - det stoppede uden begrundelse og de ville ikke svare på mail

frugt, grønt og brød fra Aldi Korup - ny chef kom til og så stoppede det

 

smukke tegninger af Kunstner Naja Abelsen - tegnet til fordel for hestehjemmet og med 1/3 af pris gik hertil - det stoppede jeg fordi jeg ville lave hjemmet til 100 % mit eget

Online Plus i Odense ville have lavet hjemmeside fuldt gratis - det takkede jeg nej tak til fordi jeg ville lave hjemmet til 100% mit eget - så tusind, tusind tak

 

Flere firmaer havde inden jeg startede op på email givet tilsagn om at de ville støtte Fristedet med pengegaver, men Stark holdt ikke sit løfte og var ligeglad, et andet firma mistede en stor ordre og kunne sevfølgelig ikke give noget derefter og det er ingen herre over og HJ Hansen lukkede uden varsel sin marketingsafdeling og fyrede sine medarbejdejdere og det gik også ud over mig og andre, der skulle have haft sponsorater. Efterfølgende oplevede jeg også nogle firmaer, der for eksempel sagde - kom igen i Januar og da jeg så kom igen, blev de stokfornærmede over at jeg dukkede op.

Eller at jeg havde spurgt om de ville støtte med hø, wrap eller andet og ikke havde råd til det og da jeg så skrev det uden at nævne navne, blev jeg ringet op og fik jordens største skideballe om at jeg ikke skulle svine deres firma til - jeg havde ikke nævnt navne og også skrevet, at der jo er en ærlig sag ikke at have råd eller lyst til at støtte. Og ingen - hverken på nettet eller uden for nettet så negativt på at nogle firmaer afslog - andet end firmaet selv. Netop fordi det jo er en ærlig sag.

 

Dansk Dyreværn Odense dukkede heldigvis op og støttede mig og de støtter mig heldigvis endnu - når jeg husker at aflevere ansøgningen til tiden ;)

Dansk Dyreværn har siden febr. 2014 været en uvurderlig støtte - også med deres erfaringer med sponsorater og har rådgivet mig i enkeltsager omkring de heste, der har været inde over her og hvor der har været ting jeg ikke helt forstod med menneskene og regler.

Jeg har også været ude på anmeldelser på heste og har fået grønt lys for selv at tage ud og tage sagerne op.

Dansk dyreværn Odense har støttet Frieheste med et sponsorat:

i 2014, 2015, (2016 kom jeg for sent i tanke om det ) og i 2017 - uvurderlig støtte og anerkendelse af mit Fristed for heste, der er i nød eller trænger til et nyt hjem.

 

Min familie har været en uvurderlig hjælp økonomisk i dette og jeg skylder dem stadig penge - de trådte til da de firmaer faldt fra og hjalp mig igennem indtil jeg kunne klare det selv. Dem skylder jeg en stor, stor tak. Havde de ikke hjulpet hvor firmaerne faldt fra - havde jeg måttet opgive.

Firmaer, der lover sponsorater, falder som oftest fra - det vidste jeg ikke dengang, men det ved jeg nu.

 

Der er også nogle andre erfaringer jeg gerne vil dele ud af her - til fordel for andre som påtænker at starte op.

Det kan godt være, at det kun er mig, der oplevede det, men ikke desto mindre kan nogen måske bruge det.

 

Jeg gør tingene anderledes end den måde hestefristeder som oftest gør tingene på - dette er ikke en forretning - al arbejde inklusive mit eget er fuldstændigt ulønnet.

Hestene får længere tid her - lige så lang tid de har brug for og mange kommer slet ikke videre da de ikke mentalt kan klare det.

Derudover er det et privat fristed og ikke en forening.

 

Mange reagerede med misundelse og kritik da jeg startede ud og frydede sig direkte da firmaerne med sponsorater faldt fra og beskyldte mig for at være dum og uansvarlig og jeg skulle da have tænkt mig om inden jeg startede sådan et projekt ud og jeg fik så meget kritik og grimme tilsagn med på vejen at jeg derefter lavede det fuldstændigt privat og dermed uden sponsorater og sådan kører det stadig i dag - jeg tjener selv pengene hjem, betaler selv for det hele og laver selv hjemmeside osv osv.

Derved er der ingen, der har noget bundet her og jeg er derved fuldstændig uafhængig og sådan vedbliver det at være for hestene og de andre dyr her på stedet.

Jeg blev også beskyldt for at ville tage folks penge og bruge det på mig selv eller luksus til mig selv - altså at bede om økonomisk støtte til hestene og lyve om hvad jeg ville bruge pengene til - det siger jo mere om dem, der siger og tænker sådan end det siger noget om mig - tyv tror hver mand stjæler (og/eller lyver).

 

Dengang var jeg meget, meget chokeret - både over at firmaer sagde ja og dernæst var ligeglade og igennem det første 1½ år, hvor modbydelige mennesker er. Jeg slettede en masse billeder og tekst inde fra facebook og holdte mig stort set væk fra facebook og hjemmesiden i 1 år.

 

Dernæst besluttede jeg mig for,at jeg ikke ville bruge så meget tid på at opdatere facebook siden og denne hjemmeside skulle have været online for over 1 år siden (sagt i jan 2017), men det gad jeg ikke - hvorfor gøre noget for mennesker, der er så modbydelige og som i bund og grund er revnende ligeglade med at mange dyr har brug for hjælp?

 

Jeg har også oplevet rigtig meget,at mange har sagt nøøj hvor er det et super godt projekt og godt der er nogen der gider at gøre noget for dyrene, men har jeg så spurgt om de ville støtte det, så var der intet svar.

Eller at folk så gerne ville hjælpe til her, men når de så fandt ud af at de ikke kunne komme og ride hestene, havde det ingen interesse.

Eller folk ville så gerne hjælpe til, men lavede ikke en dyt, men havde selv brug for at snakke og få hjælp til deres problemer.

 

Det eneste jeg kan få ud af det er, at de mennesker - med alle de negative ting jeg har nævnt - enten er fuldstændigt egoistiske og dermed afskåret fra egne følelser eller også er de misundelige og det bunder i angst og angst bunder i troen på at man ikke er god nok.

 

Da der var gået en rum tid og jeg var kommet mig over de oplevelser ved at starte op, blev jeg blot stærkere - stærkere i troen på, at jeg gjorde det her for hestene, i mit eget liv, på mit eget sted og for mine egne penge.

Mange gør det samme som jeg ved at tage heste ind, der har brug for hjælp, et nyt hjem, købe heste fri fra grimme steder - de siger blot ikke noget om det offentligt og det har jeg fuld forståelse for efter selv at have oplevet den shitstorm man får ud af at starte sådan et hjem op her - fuld forståelse for.

 

Jeg fastholder offentligheden omkring mit hestehjem og min tro på mennesker vedbliver at være meget lille - så længe vi ikke kan behandle hverken hinanden eller dyrene eller naturen kærligt - så længe holder jeg afstand til mennesker omkring mit fristed og det vedbliver at være for mine egne penge. Jeg kommer aldrig til at spørge nogen om hjælp mere. Og det går faktisk ovenud fantastisk uden andres underligt negative indblandinger og kvababbelser. Og så må folk jo selv rode med deres egne problemer - det får de ikke lov til her- og jeg blev blot stærkere af modgangen og stærkere i min følelse af, at dyr er SÅ meget bedre end mennesker.

 

Og hvor har jeg min ærlighed fra - min far sagde helt fra jeg var lille: bare vær dig selv og hestene styrkede det i min barndom og opvækst og det gør de til stadighed.

 

Dette hjerteprojekt er en hjælp til og for hestene og jeg håber en dag, at mennesker vil få øjnene op for at heste og alle andre dyr er levende væsener med en ret til at få alt hvad de har behov for både fysisk, følelsemæssigt og mentalt - blot fordi de er i live.

 

Giver du derimod af et rent hjerte uden at ville ændre noget her eller have noget til gengæld - er din støtte velkommen.

 

Jeg støtter selv mange andre, der laver noget for dyr, med det lidt jeg kan, uden at ville blande mig i hvad de gør.